Ida - Kritiken

...would be a masterpiece in any era, in any country.

...emotions run surprisingly deep, thanks to a captivating central performance...

...funny and sad, superbly photographed in luminous monochrome...

Ida er en film, der er let at beundre. De konsekvent alternative billedbeskæringer, der giver omgivelserne og ikke karaktererne plads, er beundringsværdige.

Med ‘Ida’ minder Pawlikowski os om, hvordan filmen som intet andet medium er i stand til at italesætte det uudsigelige: Det ufatteligt ondskabsfulde, det meningsløse, det religiøse.

Att göra en roadmovie där en oskuldfull, judisk nunna och en cynisk, alkoholiserad domare ger sig in i mörkrets hjärta är ett briljant sätt att angripa detta polska nationella trauma.

There’s a definite austerity to the storytelling, which is enhanced by the crisp black-and-white cinematography by Lukasz Zal and Ryszard Lenczewski.

...it’s immaculately, even a little self-consciously, a masterwork. There’s something eerily perfect about it, quite complete.

En sjæle-sønderrivende historie om identitet, tilgivelse og det at leve i en verden af uret, men også en tyst, bevægende film om sanselighed og kærlighed.