James White

James White kunne sagtens udelukkende være en film om en søns kærlighed til sin mor, men den er også et tidsbillede på en ungdom, hvor det er alfa omega at bruge dagen på at drive den af.

... der [gemmer] sig en eksplosiv vildskab under Abbotts sarte ydre – en fandenivoldskhed, der gør det komplet umuligt at fjerne øjnene fra ham.

...a masterful examination of how our behavior and the excuses we make about our lives fall away under certain, life-changing conditions.

So James White’s title character is an entitled, self-centered asshole. But the movie about him is still a marvel: an honest, moving, and occasionally even funny portrait...

Despite the cerebral formalism that pushes it forward, Mond has made a genuine tearjerker.

Josh Monds fremragende debutfilm indfanger det kaos af følelser, der rammer en ung mand, hvis kræftsyge mor ligger for døden.