Ida

...would be a masterpiece in any era, in any country.

...emotions run surprisingly deep, thanks to a captivating central performance...

...funny and sad, superbly photographed in luminous monochrome...

Ida er en film, der er let at beundre. De konsekvent alternative billedbeskæringer, der giver omgivelserne og ikke karaktererne plads, er beundringsværdige.

Med ‘Ida’ minder Pawlikowski os om, hvordan filmen som intet andet medium er i stand til at italesætte det uudsigelige: Det ufatteligt ondskabsfulde, det meningsløse, det religiøse.